Åben Eng – kom og besøg os på lørdag

En gang om året slår Lange Eng dørene op for alle venlige og glade mennesker der kan lide spas, løjer, pølseudsalg og mindst et børneloppis. Arrangementet har heddet lidt forskelligt og sådan, i år noget så smukt som Åben Eng. Det er lige om lidt:

Lørdag den 16. juni kl. 12-17

Kom og hyg med os:

Kaffe & kage med koffein, kalorie- og komælksgaranti, vi går ikke i stenaldersko på Engen

Den kendte og elskede Bøvse- og bandebænk. Sodavand udleveres mod bøvs. Bonuspræmie for prutning, who knows?

Tyrkiske muslingeskallesmykker, smukt skal det være

Quizzer og andre litterære fin-aktiviteter ved læseklubben De Måske Vestegnede, og det er ganske vist

Flødebollelykkehjul, ord er overflødige

… med meget mere… og ingen åben fest på Engen uden loppeboder og massevis af røglugt og snobrød

Husk kontanter – det er billigt, men det koster alligevel lidt.

Her et par af Lones fine billeder fra sidste års brag af en regnvejrsramt fest der derfor rykkede ind i fælleshuset. I år bliver vejret naturligvis fantastisk:

 

 

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *