Vil du starte bofællesskab?

Besøge Lange Eng

Vi får ofte henvendelser fra studerende, foreninger, privatpersoner både danske og udenlandske, der gerne vil se vores byggeri og høre om fx. vores erfaringer fra planlægningsfasen eller om dagligdagen i bofællesskabet.

Vi vil altid gerne vise frem og gør et stort arbejde ud af at hjælpe med omvisninger, så vidt det kan lade sig gøre. Derudover er man altid velkommen til at kigge forbi og se på bofællesskabet udefra.

 

Gode råd og sparring til opstart af bofællesskab

Hvis I er en gruppe der går med planer om at opstarte bofællesskab er I også velkomne til at kontakte os for gode råd fra vores proces.

 

Ledige grunde i nærheden af Lange Eng

Der er flere oplagte byggegrunde til salg i Albertslund uanset om man arbejder mod et bæredygtigt/økologisk bofællesskab eller mere konventionelt byggeri. I efteråret 2012 er der pt. 4 ledige grunde: http://www.albertslund.dk/Borger/BoligOgAffald/ByggeriOgEjendom/LedigeByggegrunde.aspx

I er velkomne til at spørge os om kontakter i kommunen samt gode råd og tips.

 

Kontakt os på info@langeeng.dk.