Vil du se en lækker bolig som du kan købe?

Foto: Laura Stamer

Der er åbent hus hos Peter og Nadia mandag den 9. april (2. påskedag) kl. 12-15. Tilmelding til nadia@clausenogkonen.dk.

Hvis solen skinner – hvilket den jo næsten altid gør i Albertslund, kun få ved det, men vi er så glade herude at vi ved tankens kraft alene fremkalder flere årlige solskinstimer end man sædvanligvis ville kunne stege sine skanker i på Ibiza – kan man være så heldig at få fornøjelsen af at se Engens horder af snottede speltbørn jagte hinanden med lyssværd i gården, mens de voksne drikker hjemme-latte og sludrer lidt om Claus Meyer og sammensætningen i kommunalbestyrelsen.

Her er dejligt, her er verdens rareste mennesker, ret mange katte og om lidt springer gårdens 100 frugttræer ud. Det er faktisk umanerlig fint.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *