Historie

Af Sanne Fraas

I efteråret 2004 inviterede vi en gruppe venner og bekendte til møde. Vi havde talt lidt løst og fast om bofællesskaber rundt i vores omgangskreds og nu skulle der samles op på al den snak. Vi havde en fornemmelse af at vi ikke var særlig enige, men vi vidste ikke helt hvordan vi skulle gribe den evt. uenighed an, så i stedet for at sidde og snakke om det brugte vi tiden på at tegne på skemaer for privatliv kontra fællesskab, by kontra land, hvorhenne i DK skulle det være? Hvor mange skal bo der? Hvor meget fællesspisning vil vi have?

Efter et halvt års stilstand, besluttede nogle af os, der var med til det første møde, at prøve at samarbejde mere seriøst, og i maj 2005 var vi en gruppe på 6, der begyndte at tale om værdigrundlag og organisering af os selv. Vi besluttede, at det var nødvendigt at mødes mindst en gang om måneden for at komme videre. I løbet af sommeren blev vi reduceret til 4 personer: Sara Korzen-Bohr, Laura Juvik, Sanne Fraas og Christian Pinkowsky.

I løbet af september gik det op for os at vi ikke rykkede nogen vegne med møder en gang hver måned og vi skruede op for ambitionerne. Vi færdiggjorde processen med værdigrundlaget i løbet af september og oktober. Undervejs kom vi dybere og dybere ned i diskussioner om hvem vi troede, vi kunne bo sammen med og hvorfor. Hvad skal der til for at være en god nabo? Kan man både være venner og naboer på samme tid?

Samtidig startede vi flere processer op. Vi kontaktede en advokat for at få juraen på plads fra starten, og fordi vi regnede med at skulle få brug for en ekspert i entrepriseret på et tidspunkt. Vi tog kontakt med andre bofællesskaber for at få råd, vejledning og inspiration. Vi var på besøg hos bl.a.: Hallingelille i Valsømagle, Absalons Have og Munkesøgaard i Trekroner og Overdrevet i Hinnerup. Vi tog kontakt til flere kommuner bl.a. København, Ballerup, Roskilde, Værløse og kommunesamarbejdet Bycirklen. Vi kontaktede ejendomsselskaber og developers, bl.a. Ørestadsselskabet, Skanska, Sjælsø Gruppen, De Forenede Boligselskaber, Bedre Billigere Boliger, Refshaleøens Ejendomsselskab og Freja Ejendomme.

Vi var i starten ret opsatte på at komme med i nogle andres projekt, og det var også derfor vi kontaktede de andre bofællesskaber, for at høre om der var noget på vej et sted. Efter en flirt med en grund i Trekroner og et projekt i

Vi fandt ud af at vi blev nødt til at satse på at gå selv, for at holde dampen oppe. Vi brugte vores advokat til at lægge strategi for det og nåede frem til at vi ville kontakte kommunerne omkring København for at vide, om de havde plads til os i en lokalplan. Vi havde brug for at dokumentere, at det ikke bare var os fire, der havde en skør ide og vi besluttede os for at holde vores første infomøde. Det blev afholdt i Valby Medborgerhus i slutningen af november. Vi sendte invitationer pr. e-mail til vores netværk og kontakter – rent spam. Vi havde røde ører, men synes alligevel, at det var noget andet end de almindelige spam-mails.

Vi afholdt med stor succes det første informationsmøde om Bofællesskabstanken den 28. november 2005. Vi var ca. 30 deltagere til mødet, og folk var meget engagerede. På mødet præsenterede vi ideerne om Bofællesskabstanken, og stort set alle blev til debatten efter pausen. Vi fik en livlig og inspirerende debat om projektet. Vi havde oprettet en info-liste og initiativet med informationsmødet skabte en del interesse for den. På daværende tidspunkt (dec. 05) rummede den 41 husstande – 68 voksne og 39 børn.

Vi arbejdede videre på projektmappen i vores 4-mandsgruppe. Vi var ikke så vilde med at sluse folk ind i arbejdsgruppen til at begynde med, men interesserede i aktivt arbejde begyndte at melde sig på banen, så vi åbnede gruppen. Fra januar holdt vi møde/arbejdsaften hver mandag kl. 19.30. Det foregik skiftende steder, men i København, hvor næsten alle interesserede boede. Alle på vente/interessentlisten var inviterede til at deltage.

I slutningen af januar fik vi en uventet mail fra en tidligere kontakt.. Det er en arkitekt, hvis firma var blevet hyret til at tegne et bofællesskab i Albertslund. Hun kunne ikke lokke nogen med på projektet og sendte derfor en mail til os og spurgte om det var noget for os. Efter en uge med to møder og lidt mailudveksling mellem os og arkitekter og grundejeren, var vi fyr og flamme. Pludselig var vores arbejde vendt på hovedet. Vi skulle ikke kontakte en kommune for måske at få lov til at komme med i en lokalplan, og måske få gang i noget byggeri om to-tre år. Lige pludselig var der en lokalplan, en grund, en rigtig stor mulighed. Vi skulle bare overbevise grundejeren og entreprenøren om at vi kunne samle boligkøberne, så kunne vi få en option på at købe grunden den 1. juli.

Vi holdt informationsmøde om projektet mandag d. 20. feb. i Valby Medborgerhus. Vi var blevet 100 % fokuseret på at rekruttere medlemmer, der ville med til Albertslund. Alle bortset fra tre husstande fra mødet i november meldte fra til projektet i Albertslund, så det var hårdt arbejde, forfra. Vi satsede hårdt på at vi havde lavet vores indledende arbejde godt nok og rekrutterede næsten udelukkende på vores værdigrundlag. Da vi nåede slutningen af marts havde vi holdt tre infomøder og været på to ture til den grund, vi havde kig på. Vi arbejdede i døgndrift på projektet og resultatet var at vores medlemsliste blev fyldt op! Folk meldte sig stadig til, og kom derved på venteliste.

Entreprenørerne og grundejerne vi samarbejder med, er FB-Gruppen . De mener, at der i fremtiden vil være et marked for at bygge bofællesskaber, og det vil de gerne ind på. De havde på det tidspunkt overtaget projekteringen af bofællesskabet Glashusene, og ville gerne indlede et samarbejde med en ny gruppe mennesker, der ville flytte i bofællesskab.

Med en fuld medlemsliste begyndte det virkelig at blive alvor. Vi organiserede os i forskellige arbejdsgrupper som f.eks. skulle arbejde på at skaffe en god fælles bankaftale, eller starte samarbejde med arkitekter, rekruttere nye medlemmer og ikke mindst: organisere os selv og finde frem til hvordan vi som en gruppe på ca. 50 husstande ville have vores hverdag om 2 år til at fungere.

I april måned holdt vi stiftende generalforsamling. Det var stadig kun de fire initiativtagere, der var formelt involverede, bl.a. fordi vi ikke havde nogen aftale og vi stadig selv både ville tage ansvar, risiko og mandatet for foreningen. Det var dog med det sigte, at vi valgte en ny og større bestyrelse, så snart folk forpligtede sig økonomisk. Det skete i slutningen af april, hvor vi delte folk op i A-medlemmer og B-medlemmer, hvor A-medlemmer ”kun” havde betalt 800 kroner for at være med og for at blive tilbudt plads på B-medlemslisten. B-medlemmerne betalte 10.000 kroner og blev dermed garanteret en bolig i det endelige byggeprojekt. Vi valgte kort efter, i maj, en bestyrelse på 8 medlemmer. Vi afholdt to workshops den måned, hvor alle medlemmer havde mulighed for at deltage. Vi diskuteret arkitektur og værdier på workshopsene, og afholdt generalforsamlinger.

I forbindelse med fristen for indbetaling af de 10.000 kroner, gik bunden ud af vores medlemsliste og vi måtte rykke med en stor plan for at rekruttere igen. Flere infomøder, avisrubrikker, spammails og opslag over hele byen, gav flere interesserede og flere medlemmer og vi kom på sporet igen i slutningen af maj.

Samtidigt fortsatte arbejdet med at skaffe en interesseret finansieringsinstitution og et arkitektfirma, der ville lave en skitse for os. Vi endte med at hyre Dorte Mandrup Arkitekter til at tegne. Skitsen lå færdig i slutningen af maj og på baggrund af den indledte vi entrepriseaftaleforhandlinger med FB. I den forbindelse købte vi bygherrerådgivning hos EMCON.

Roskilde Bank var vores foretrukne finansieringspartner og da skitsen kom i slutningen af maj, begyndte alle husstandene at sende deres økonomiske oplysninger til banken for at blive kreditvurderet. Vi skulle have kreditgodkendelser på alle boliger, inden de ville give tilsagn om finansiering. Og FB ville gerne have et tilsagn på købet af grunden den 15. juni. Der blev ikke sovet meget i bestyrelsen i den periode.

Vi fik vores aftaler i hus med banken. Vi fik en entrepriseaftale underskrevet og vi fik valgt hver vores bolig i skitseprojektet fra Dorte Mandrup. Samtidigt holdt vi fast i at skulle blive ved med at tale om værdier for bofællesskabet, så det hele ikke bare blev et boligprojekt, men også et valg af et alternativ til det almindelig danske familie- eller singleliv.

Den 1. juli fejrede vi at vi var blevet grundejere! Vi holdt picnic på grunden i Albertslund i bagende solskin. Vi skålede og klappede, og plantede to kastanjetræer.

Derefter startede en lang byggeperiode med tilhørende skrappe forhandlinger, brok & bøvl, tidsplanudskydelser og konkurs hos først Roskilde Bank den ene dag, vores entreprenør FB Udviklings konkurs (del af eksisterende FB Gruppen) dagen efter og til slut også vores anlægsgartner.

Men det er en helt anden historie, som vi meget gerne vil fortælle nærmere om til interesserede – se siden: >Generelt om bofællesskab<

Scroll to Top